Dikt
Henrik Ibsens skrifter 2009
© Henrik Ibsens skrifter
Edering
Christian Janss (ansv.), Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger
Innsamling av materiale
Ståle Dingstad, Sverre Ingstad, Aina Nøding, Mette Witting
Kollasjonering og koding
Gry Berg, Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy, Nina Marie Evensen, Ingrid Falkenberg, Helene Grønlien, Åshild Haugsland, Ingunn Ims, Kari Kinn, Inger Marie Kjølstadmyr, Sigrid Larsson, Margit Sauar, Henninge Margrethe Solberg, Eivor Finset Spilling, Stine Brenna Taugbøl, Ellen Nessheim Wiger, Gunnhild Wiggen, Mette Witting, Asbjørn Aarseth, Ingvald Aarstein
Kommentering
Vigdis Ystad (ansv.), Asbjørn Aarseth (ansv.), Thoralf Berg, Jørgen Fafner, Narve Fulsås, Karl Gervin, Nils Grinde, Dag Gundersen, Jan Ragnar Hagland, Arnbjørn Jakobsen, Egil Kraggerud, Kristoffer Kruken, Else Mundal, Erik Mørstad, Øyvind Norheim, Aina Nøding, Kristian Smidt, Olav Solberg, Stine Brenna Taugbøl, Per Øhrgaard, Maria Alnæs (manusred.), Aasta Marie Bjorvand Bjørkøy (manusred.), Gaute M. Sortland (manusred.)
A | | Alt, hvad verden rummer som det bedste, – | |
b | | kunstens værk i farver og i klang, | |
A | | skønheds værk, som ordet fik at fæste, – | |
b | | har hun elsket på sin livsensgang. | |
| | |
A | 5 |
Alt, hvad dejligt jorden slutter inde, – | |
b | | sol og dag og skyggens lune fred, | |
A | |
strømmens løb og dalens duft, den linde, | |
b | | har hun elsket, søgt og dvælet ved. | |
| | |
A | | Alt, hvad åndens rige i sig fatter, – | |
b | 10 | sandheds trang, og troen, fuld og hel, | |
A | | klarheds drift, den drift, som lyset skatter, | |
b | | har hun elsket i sin dybe sjæl. – | |
| | |
A | | Da sank tungt et slør om hendes pande, | |
b | | mørkned tanken i en årlang nat; | |
A | 15 | her, i støvets tågefulde lande, | |
b | | fandt hun aldrig klarheds tabte skat. | |
| | |
A | | Men i smertens dage, sorgens nætter, | |
b | | ser i festglans jeg det lille hjem; – | |
A | | stille gæster sig ved lejet sætter; | |
b | 20 | lys og skønhed stråler ud fra dem. | |
| | |
A | |
Alt, hvad livet rummer som det bedste, – | |
b | | ømheds agt og kærlighedens trang, | |
A | | offersind, som ord ej mægter fæste, – | |
b | | fik hun nyde på sin smertensgang. | |
| | |
A | 25 | Alt, hvad dejligst jorden slutter inde, | |
b | | mildheds sol og troskabs lune fred, | |
A | | alt, hvad hun har elsket som en kvinde, | |
b | | fik i kvalens tid hun kvæges ved. | |
| | |
A | | Derfor er der skønhed over døden, | |
b | 30 | festglans over kistens sorte fjæl, | |
A | |
lyshåb over savns og minders møden; – – | |
b | | gå mod klarhed, bundne løste sjæl! | |
| | |
Juni 1874
Henrik Ibsen